Kanotur på Uggerby Å 2002

Morgenmad

Flere gange i løbet af aftenen var det næsten skyfrit, så man kunne se hele stjernehimlen. Det var en flot men kold nat, hvor der vist kom en lille smule regn

Billed nr. 14923

Billed nr. 14926

Så er det snart afgang fra den udmærkede lejrplads ved Mosbjerg. Der er borde, bænke, vand, tre shelter, WC og god plads til telte.

 

Stryget

Lige efter Mosbjerg kommer et sted, hvor man egentlig plejer at bære kano eller kajak over.

Billed nr. 14927

Men når der er vand nok kan man faktisk godt sejle ned af omløbs stryget. Kaj var "selvfølgelig" den første der skulle prøve, og da det gik godt fulgte Christian efter i fin stil.

Billed nr. 14930

De fire af kanoerne var trukket på land, men da Tau, Ivan og Anders nåede frem til stryget, var de vist meget enige om at prøve lidt white-water for kano.

Efter den første kano var kommet gennem strømmen uden problemer, spurgte Lasse om jeg ikke ville med gennem stryget.

Der var ikke ret meget betænkningstid før vi tømte kanoen for grej, slæbte den i vandet, fik Lukas placeret i bunden og padlede opstrøms til starten af stryget. Så gik det ellers nedad. Det største problem vi fik var at Kaj havde placeret sig lidt uheldigt nedenfor stryget, men vi fik da bremset i tide.

 

Frokost

Billed nr. 14934

Vi holdt frokoststop i Bindslev ved vandkraftværket. Et ganske godt sted, for nu var det begyndt at regne lidt.

 

Afslutning

Billed nr. 14935

Vi sluttede af i Uggerby. Det havde regnet ret kraftigt ind imellem på turen fra Bindslev. Så det var udmærket med broen til at søge ly under, men læ var der ikke meget af.

På turen fik også set en del fugle, af de knap så almindelige var der Vandstær, Musvåge og Fiskehejre.

Der var enighed om, at det ud over de sidste par timer havde været en vellykket tur.

Og nu efter en lille uges tid, har jeg vist næsten glemt den times tid under broen i udkanten af Uggerby. De gode oplevelser som efterårsfarverne, lejren ved Mosbjerg og stryget efter Mosbjerg dominerer allerede.

 

Til side 2 Til forord

Tilbage til forsiden Tilbage til billedserier

Ove Kjeldgaard31. oktober 2002